Bremsekontakt på en TR3'er

Forside Fora TR-forum Teknik Bremsekontakt på en TR3'er

Dette emne indeholder 8 svar, har 2 stemmer og blev senest opdateret af  Peter Bejerholm 2 år, 6 måneder siden.

Viser 9 indlæg - 1 til 9 (af 9 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #4652

    Peter Bejerholm
    Deltager

    Jeg har lige skiftet begge baglygter på vores 3A’er.
    Da jeg fik junior ind bag rattet for at teste bremselyset brokkede han sig over at der skulle trædes meget hårdt for at lygterne tændte. Efter selv at have prøvet må jeg give ham ret (Det var ikke kun svage benmuskler!).
    Til og med de første 4’er blev bremselyset tændt af en trykfølsom kontakt i bremsevæsken, som er monteret bag højre forhjul.
    Sagen er den jeg skiftede den kontakt ud for 2-3 år siden, da jeg på en TR-tur var blevet gjort opmærksom på at vores bremselys sjældent tændte.
    Nu er spørgsmålet om de kontakter fra Moss er noget billigt kineser møj hvor gummiet bliver stift ved kontakt med moderne bremsevæske. Doktor Ebbe bruger samme bremsevæske og hans 20 år gamle kontakt virker stadig.
    Jeg har besluttet at monterer en switch på bremsepedalen som så kan kobles parallelt med den trykfølsomme kontakt. Heller det end risikerer en bil i nakken fordi bremselyset ikke tænder!
    Internettet har flere ligende tråde som beskriver mit problem.
    Er der nogen der har fundet bedre kontakter end dem Moss kan leverer?

    Mvh. Peter Bejerholm

    #4653

    hej peter!
    der er 3 forskellige kontakter som princip er det samme, du skulle have den sidste model som har ⅜ unf gevind og har nr. 21B291 for 3A og tidlig 4 den har jeg aldrig selv brugt fordi det er mange år siden den er udgået (nuværende er en replica type) hvorimod typen C16062A som bruges på MGA MINI og Morris 1000 + selvfølgelig TR2 og 3 før skivebremserne blev indført – den har derimod ⅛ rørgevind i konisk udførsel den passer direkte ned i 4-1 messing adaptoren og har aldrig givet problemer så prøv den før du begynder en større ombygning – hvis du alligevel syntes det er sagen så kig nøje på hvordan det ser ud på en TR4/4A og brug den kontakt som passer til dem nummer 13H3735x den sidder i motorrummet ved hovedcylinderen
    Med venlig hilsen
    Hans-Jørgen Bach-Nielsen

    #4655

    Peter Bejerholm
    Deltager

    Hej Hans-Jørgen

    Tak for dit råd!
    Er det rigtigt forstået at 1/8″ rørgevind kan passe ind i 4-1 messing adaptoren bag højre forhjul som har 3/8″ UNF? Eftersom det er konisk gevind, går jeg ud fra at den skal spændes lidt forsigtigt.
    Jeg har bestil netop den kontakt som du forslår. Den burde ikke være noget problem at monterer på boksen med hovedcylindren. Den ene løsning udelukker jo ikke den anden.
    Mvh. Peter Bejerholm

    #4656

    Hej Peter!
    Tja – nu har jeg kontrolleret begge gevind ⅜ unf har 28 rynker pr. tomme og ⅛ KRG/NPT rørgevind har 24 rynker pr tomme af uransagelige grunde kan du bruge dem i begge gevind typer sandsynligvis fordi gevindet er konisk. Som nævnt har jeg aldrig haft problemer med dem udover at selve kontakten har det med at blive gammel og stiv i det og derfor ikke er helt stabil når der skal vises bremselys så derfor har jeg vel skiftet en 20-25 stykker gennem tiderne.
    Hilsen
    Hans-Jørgen

    #4657

    Peter Bejerholm
    Deltager

    Tak for hjælpen Hans-Jørgen!
    Jeg bygger switchen på ved hovedcylindren i første omgang.
    Det er en 100% løsning som er nem at servicerer uden at skulle rode med bremsevæske og luft i bremsesystemet.
    Mvh. Peter

    #4658

    Hej Peter!
    god fornuftig løsning, nu ved jeg ikke hvornår du skal til syn med bilen. Men skift din gamle kontakt som sidder ud med en udluftningsskrue eller en kort ⅜ unf bolt med en kobberskive under således at du ikke bliver belæmret med spørgsmål om hvorfor der sidder en bremselyskontakt uden ledninger etc. nogle af disse synsfolk er ret nærtagende og er ikke ret meget for andres initiativ, mens andre er mere fornuftige og ser verdenen som den er, men nogle gange løber man bare ind i de først nævnte – og det skaber en del unødvendigt arbejde.
    Hilsen Hans-Jørgen Bach-Nielsen

    #4659

    Peter Bejerholm
    Deltager

    Hej Hans-Jørgen

    Jeg lader ledningerne sidder på trykføleren og kobler den nye kontakt parallel henover. Så gør det ikke “ondt” i øjnene på synsmanden når bilen skal til syn.

    Mvh. Peter

    #4660

    Peter Bejerholm
    Deltager

    Det var nemt at monterer bremseswitchen i pedalboksen ved hovedcylinderen. Vores 3’er er fra 1960, så den har aldrig haft monteret bolte til at trimme pedalernes udgangs position, men hullerne er der alligevel. Det passede derfor med at jeg blot borede hullet ud for bremsepedalen op til Ø12 mm og monterer switchen. Som det kan ses på billedet rammer switchen fint på pedal/hovedcylinderen sammenkobling, blot med lidt mindre jurstering af pedalboksen.

    TR hilsen
    Peter Bejerholm

    #4661

    Peter Bejerholm
    Deltager

    Vi prøver lige at uploade billedet igen.

Viser 9 indlæg - 1 til 9 (af 9 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.

Aktivitets kalender
juni 2019
De næste 5 events: