Sommertræf 9. juni – 11. juni 2023 ved Silkeborg

Sommertræf 9. juni – 11. juni 2023

Så skal vi alle til at tænke på at mødes med jeres dejlige klubvenner i TR-Club DK, sammen med jeres gode Triumph TR biler.

Dette års sommertræf går til det Søhøjlandet, nærmere det dejlig bakkede Silkeborg og omegn. Her vil I blive indkvarteret på Scandic Hotel, Silkeborg der ligger i den nord vestlige del af Silkeborg, mod skov og udsigt ned til Silkeborg Langsø.

Tid:                Fredag den 9. juni – lørdag den 10. juni – søndag den 11. juni 2023.
Sted:             Scandic Hotel Silkeborg, Udgaardsvej 2, 8600 Silkeborg Scandic

Arrangementet:

Fredag

Vi kan mødes Kl. 15 hvor der vil blive serveret kaffe / the og eftermiddagskage, for dem som kan nå det. Der vil være check-in på hotelværelserne fra Kl. 15.

Når så I har fået vejstøvet børstet eller skyllet af jer og nettet jer, vil der blive serveret en toretters menu, i et separat lokale med dertil hørende bar. Se betingelser.

Lørdag

Morgenmaden serveres fra Kl. 7 for de morgenfriske og ind til Kl. 10 for os andre. Husk der er både pool og fitness afdeling til fri benyttelse.

Inden afgang til vores kørsels event vil der være mulighed for at smøre sig en madpakke i morgenbuffeten som kan tages med på turen.

Vores ture vil blive udpenslet mere når vi kommer ind i det nye år. Så kan i glæde jer til oplevelser i Søhøjlandet.

Efter endt tur lørdag skal vi så til at mæske os i en treretters fest menu, det er jo en fest at være sammen med de glade Triumph TR ejere, som starter med en velkomstdrink betalt af vores egen TR kasse.

Til dette gourmetarrangement har vi også et separat lokale med bar hvor drikkelsen også afregnes separat. Efterfølgende når middagen er indtaget har vi vores eget lokale hvor vi kan sidde lidt stille og få snakket sammen i nogle mere behagelige stole hvor vi kan få os en drink sammen. Se betingelser.

Søndag

Ja så står vi op efter en dejlig og god søvn fra hotelværelset, hvor vi som sædvane starter med en morgen buffet, som I jo kender tiderne på.

Vi begynder med en gang morgengymnastik for at være fit for at kunne styre vores biler på en forsvarlig måde, eller måske vi bare skal hoppe den over, det er jo godt sammenskruede Anglo fanatikeres automobiler.

Vi starter ud Kl. 11 efter at have checket ud fra værelserne samt afregnet med hotellet for hvad vi må have indtaget af forskellige drikke under vores ophold.

Vores ture i detaljer vil blive fremsendt i det tidlige forår.

Efter gennemkørsel af vores tur lander vi på en forudbestemt spisestue i området, for at kunne komme gennem hjemturen efter en dejlig weekend sammen med jeres gode klubmedlemmer fra TR Club DK.

Betingelser:

Der afregnes for drikkevarer separat. Ikke inkluderet i prisen for træffet.

Tilmelding skal ske på vedlagte tilmeldingsblanket, hvor også priser, kontonummer mm fremgår. Husk at alle oplysninger skal udfyldes på tilmeldingsblanketten.

Bemærk venligst:

  • at sidste frist for tilmelding er den 19. marts 2023.
  • at tilmelding først er gældende, når klubben har modtaget din tilmeldingsblanket, samt din indbetaling.
  • Hvis der du er allergisk eller skal have speciel mad, så giv os endelig besked på en mail, så vi kan give det videre til hotellet.

Vi håber at rigtig mange af vores medlemmer tilmelder sig, så vi kan få en hyggelig weekend sammen.

 

Med mange TR-hilsner
Per Lemb & Lars Rosager

 

Bindende tilmelding:

 

Fredag, lørdag, søndag den 9.-11. juni 2023.  
   
Pris pr. person ved dobbeltværelse, 2 overnatninger 2.025,- Kr.
Samlet pris for 2 personer i dobbeltværelse. 4.050,- Kr.
Pris pr. person ved enkeltværelse, 2 overnatninger 2.975,- Kr.
Indeholdt i prisen er:
1. dag. Fredag.
Hotelværelse (Check in fra kl. 15:00)
Eftermiddag. Kaffe eller te og kage på ankomstdagen.
Aften. 2-Retters middag inkl. Kaffe og te. I vores eget lokale.
Hotelværelse.
2. dag. Lørdag.
Morgenmad og smør selv madpakke til vores tur.
Dagen forgår med en tur i lokallandskabet i vores TR, hvor der vil være forskellige oplevelser.
Aften. 3-Retters middag inkl. kaffe og te. I vores eget lokale.
Hotelværelse.
3. dag. Søndag.
Morgenmad.
En ny tur i lokallandskabet i vores TR med diverse oplevelser.
Mere specifikt indhold fremsendes naturligvis i foråret – men glæd jer det bliver en oplevelse.

 

Tilmeldingsblanket:

Navn :        
Adresse :        
Post nr. :   By :  
Telefon :   Email :  
Navn på ledsager :        
Bilmodel :   Årgang :  
Registrerings nr. :   Farve :  

 

Deltagergebyret indbetales til Danske Bank reg. nr.: 4001 konto nr. 2970004273.
Tilmeldingsblanket skal være formanden Peter Jørgensen i hænde senest søndag den 19. marts 2023. Sendes på mail til formand@tr-club.dk

 

Bemærk: Tilmelding er først gældende, når betaling og tilmelding er modtaget.

Der kan komme et lille ekstra gebyr på prisen til hotellet, som vi desværre ikke er herre over.