Nordisk Træf 2024 i Norge

Nordisk Træf 2024 i Norge

Sted: Sogndalstrand i Norge
Tid: 23.-25. august 2024

I 2024 er det nordmændene som skal arrangere nordisk træf, som i år skal foregå i Sogndalstrand i Norge, i weekenden den 23.-25. august 2024.
Som du kan læse i den efterfølgende invitation fra nordmændene, så kan det kun blive en helt fantastisk oplevelse hvor natur, TR biler og socialt samvær mødes og hygger sig over en weekend.

Som du kan læse i indbydelsen, så er priserne ikke helt fastlagt på nuværende tidspunkt, men man regner med, at det vil koste ca. NOK 8.400,00 som omregnet ud fra kurs 64 er ca. DKK 5.400,00.

Det er ikke muligt at tilmelde sig endnu, men kom gerne med din tilkendegivelse, om det er noget du/I kunne tænke jer at deltage i. Der er flere muligheder for at køre til destinationen i Norge, enten via Jylland og tage færgen i Hirtshals til Kristiansand, eller man tager turen op gennem Sverige, det er helt op til deltagerne selv at bestemme, og som også helt afhænger af hvor i landet du/I kommer fra. Det kunne være hyggeligt, hvis man fulgtes ad i samlet trup og måske med en overnatning op og tilsvarende overnatning hjem igen.

Send gerne gode ideer til formand Peter Jørgensen på formand@tr-club.dk og også gerne om det er noget du/I påtænker at deltage i.

Så snart jeg ved mere omkring de endelige priser og tilmelding, vil vi sende det ud via fællesmail til alle medlemmerne, samt på hjemmesiden. Tilmeldinger vil være til undertegnede og betaling til klubbens konto, så vi samlet tilmelder og betaler til nordmændene.

Så sæt allerede nu et stort kryds i kalenderen, til en helt uforglemmelig oplevelse i weekenden den 23.-25. august 2024.

Mange TR hilsner
Peter Jørgensen
formand