Andespisning

Årets Andespisning:

Tid: Årets Andespisning foregår søndag den 8. november, kl. 13.00. Mødested: Festlokalerne på Garnisonen 36, 4100 Ringsted

Traditionen tro afholdes det igen i år i festlokalerne på den gamle kaserne i Ringsted, igen i år leveres den dejlige rapand af den lokale og kendte Benløse Kro, som har ry for at lave rigtig god Dansk mad, hvor alle bliver mætte, og hvor der er rigelig med brun sovs, surt og sødt, brune som hvide kartofler, rødkål mm. Desserten er traditionen tro igen en skøn risalamande med tilhørende varm kirsebærsovs.

Vi starter kl. 13.00 evt. med dæk spark, og gerne på TR biler ellers på privatbilen. Herefter er der And i lange baner.

Efter maden, og når alle har strakt sine ben, vil der blive serveret en kop kaffe og en småkage.

Skulle nogen være interesseret i at fortælle os andre om en god TR oplevelse, et træf eller andet vil dette være velkomment, blot undertegnede får besked om dette i god tid, evt. ved tilmeldingen.

Prisen for at deltage, er den samme som de tidligere år, kr. 250,- pr. person, og beløbet dækker maden, kaffen, leje af lokaler inkl. service mm. Klubben vil være vært for et glas vand/øl/vin.

Til den heldige finder at mandlen, vil der naturligvis også i år være en mandelgave. Betaling skal indbetales på giro konto nr. +01 < 5342791, i forbindelse med din tilmelding.

Tilmelding skal ske til Peter Jørgensen  pj@jorgensen-sonner.dk og senest den 1.

november 2015.