Øresund Rundt, 22.-23.08.15

Det årlige Øresund rundt blev afholdt i weekenden 22.-23. august 2015. I år var det vores svenske TR klub, som var værter for et helt uforglemmelig arrangement, hvor vi så fantastiske og helt vanvittige vilde biler, hvor den mest vilde havde 1.400 hk, vi så fjernstyrede modelfly og opvisning hvor man fløj med fjernstyret helikopter, vi så en bil som kunne sejle på vandet og som var monteret med jetmotor, og som kunne skyde en fart på 50 knob hen over vandoverfladen. Vi smæskede os i krebs, så vi var fedtede til op over ørerne, samtidig med at vi kunne opleve en fantastisk solnedgang ud over Øresund. Alt i alt en helt fantastisk weekend, som vores svenske TR klub skal have en rigtig stor tak for dette arrangement.

Se billederne i galleriet.

Mange TR hilsner
Peter Jørgensen
Formand

De sjældne biler

Hvad bliver de store Triumph bilers skæbne i fremtiden? Skal de populære sportsvogn overleve de sjældne personbiler? Skal der gøres en indsats for at de store Triumph 2000/2.5 personbiler skal overleve?

De største, kraftigste og mest luksusprægede personbiler Triumph producerede var de 6-cylindrede Triumph 2000 og 2.5 biler, der blev fremstillet i Mk. I og Mk. II udgaver. Bilen var af den karakteristiske engelske sports Saloon-type med et strøg af luksus med enten 2-liters eller 2.5 liters motorer.

Den første 2000 Mk. I så dagens lys tilbage i 1963 og udgik af produktionen i 1969, hvor Mk. II udgaven afløste med et ændret karrosseri og interiør. Både i Mk. I og Mk. II serien kunne den meget hurtige 2.5PI udgave med benzinindsprøjtning erhverves, hvor man havde en bil med omkring 145 hk, mod standard udgavens 90 hk. Begge modeller blev lavet som Estate modeller, som var betegnelsen for en stationcar, der var en sand herregårdsvogn. Estate kom også på markedet som en PI-model.

Italien og Triumph

Giovanni Michelotti blev født i Torino i 1921 og startede med at arbejde hos bildesignfirmaet Stabilimenti Farina.
De første år hos firmaet drejede sig ikke om bildesign, men mere om arkivarbejde indtil 1937, hvor han som kun 17-årig greb sin chance og designede sin første bil ud fra en Alfa Romero baseret bil til Graf Revelli.
I 1949 startede han eget bildesign firma og var ansvarlig for designet af hundrede af biler, hvilket ikke blev ham tilskrevet fordi bilerne blev fremstillet hos store bildesign firmaer som Vignale, Ghia og Bertone samt nogle direkte fra de store bilproducenter som f.eks. Ferrai.
I 1958 blev Giovanni Michelotti kontaktet af Triumph og arbejdede herefter som firmaets faste bildesigner frem til 1970erne, hvor han tegnede Herald-serien, Spitfire-serien, Vitesse-serien, GT6-serien, TR4, TR4A, TR5, TR250, Toledo, Dolomite-serien, 1300, 2000-serien, 2.5-serien og Stag.
Som en fodnote til Triumphs historie skal her nævnes, at Michelotti ud fra et Triumph TR3 chassis designede Triumph Italia, hvilket blev en meget smuk bil med fast tag og skarpe kanter, som Vignale efterfølgende producerede i et mindre antal. Triumph Italia blev første gang præsenteret på Torinos biludstilling omkring 1958.