Teknikmøde hos ”Doktor” Ebbe den 26. oktober 2022 kl. 17:00.

Teknikmøde hos ”Doktor” Ebbe den 26. oktober 2022 kl. 17:00.

Vi har besluttet at genoptage de populære teknikmøder, nu vi er ved at have normale tilstande igen 😊

 Denne gang sker det på den nye adresse kun et par huse fra den gamle, og den nye adresse er Møgelgårdsvej 33, 8520 Lystrup (den gamle adresse var nr. 37 i samme gade).

 Der var ved at blive pladsmangel på den gamle adresse, primært fordi Jakobs fornemme og bekendte ”food trucks” krævede mere plads til de omfattende ombygninger af de amerikanske mobilhomes og dertil plads til det ret omfattende lager samt lifte.

Det er på nuværende tidspunkt uvist, hvad der vil være af biler m.m. i det nye værksted, så derfor vil alle tekniske spørgsmål, som deltagerne måtte have om vore kære TR-biler, være velkomne på forhånd og også gerne nævnt ved tilmelding.

Og så er der selvfølgelig også ”dækspark”!

Giv os et praj, når I melder Jer til 😉

Også de køreoplevelser, renoveringer, reparationer m.m., som deltagerne har haft på deres TR-biler, vil vi meget gerne høre om.

Peter Böwadt har et par enkle vedligeholdelses eksempler fra sin egen TR6PI: Justering af slør i tandstangsstyringen og skift af kølerelement i den gamle ramme og dertil flytning af angrebspunktet på koblingsarmen ved slavecylinderen.

Dertil kommer i øvrigt erfaringer med de nye drivaksler med homokinetiske led.

Kører man med overdrive, kan kontakten svigte. Lille ombygning kan være løsningen.

Ebbe har sidste vinter renoveret en gearkasse i en TR3A, og vil fortælle lidt om sine erfaringer med opgaven og også om man under drift kan have glæde af at bemærke forandringer ved gearskift og måske nye vibrationer i gearstangen.

 Der er igen lagt op til teknikhygge hos ”Doktor” Ebbe, sådan som vi kan lide det.

Grillen er som vanligt tændt, MEN denne gang vil Jakob servere burgere(!) og vi får også lidt til ganen samt en kop kaffe.

Vi ses hos ”Doktor” Ebbe!

Tilmelding til Peter Böwadt senest søndag den 23. oktober 2019 på 40 89 14 98 eller på ptb@bowadtimprovement.dk.