Refsvindinge med ølsmagning på Fyn

Refsvindinge med ølsmagning på Fyn:

Overnat i den smukke fynske natur

Bryggeriet Refsvindinge byder på rundvisning efterfulgt af præsentation af øl, med efterfølgende overnatning i bryggeriets naturskønne omgivelser.

Er man til øl fra mikrobryggerier, og kunne man tænke sig at besøge bryggeriet Refsvindinge på Fyn, så skal man være ude i rigtig god tid. Vi har i TR-Club.dk fået den ide, at det kunne være en god ide at komme til ølsmagning, med efterfølgende overnatning i hytter meget tæt på bryggeriet. Vi har booket alle deres 7 hytter den 15. august 2025 hvor der er plads til 2 personer i hver hytte. Der kan, hvis dette ønskes, redes op så der kan bo/sove i alt 4 personer i hver hytte. Alle hytterne er uden toilet og bad, og varme er der heller ikke. Der forefindes både bad og toilet ved bryggeriet/ølstuen, som frit kan benyttes. Det er planen at vi kommer fredag kl. 15 i vores TR biler, hvor vi indlogerer os i hytterne. Efterfølgende er der rundvisning på bryggeriet, med efterfølgende præsentation af deres øl, samt smagning af disse. Herefter har vi bestilt mad som vi indtager efterfølgende i ølstuen. Efter ølsmagning og spisning som måske kan trække ud, da de ikke plejer at spare på smagsprøver og størrelsen på samme, så går vi til ro og sover ”rusen ud”. Næste dag har vi planlagt en tur videre sydpå, hvor vi indlogerer os på et endnu ikke fastlagt sted på det sydlige Fyn. Her skal vi overnatte fra lørdag til søndag, inden vi igen kører videre på turen, som senere om søndagen slutter på et endnu ikke planlagt sted. Prisen på bryggeriet er kr. 500,00 pr. person som dækker en hytte for 2 eller 4 personer, rundvisning og ølsmagning. Maden fredag aften koster kr. 175,00 pr. person. Prisen på overnatning fra lørdag til søndag på er ikke pt. fastlagt. Hvis det ønskes kan man nøjes med at deltage fra fredag til lørdag. Skulle du/I have interesse i at deltage i dette arrangement, så skal vi have besked/tilmelding fra jer senest den 10. april 2024, da bryggeriet skal have besked, da flere allerede nu står på ventelister. Tilmelding senest den 31. marts 2025 til undertegnede på pj@jorgensen-sonner.dk Betaling kr. 500,- pr person som depositum skal indbetales til Danske Bank reg. nr.: 4001 konto nr. 2970004273.

Bemærk du er først tilmeldt, når betaling er modtaget på klubbens konto.

Mange TR hilsner
Anders Dahl og Peter Jørgensen