Flyttes til 2021 grundet Corona Ø-havs-picnic på Fyn

Dette arrangement er grundet Corona, flyttet til den 22. maj 2021

Ø-havs-picnic på Fyn den 30. maj 2020 kl. 10.00.

I år konverteres Præstegårds-picnic til Ø-havs-picnic.

Vi starter ud på Sydfyn med “Brunnere m’ Runnere”, små “avec’er” til tørre halse, rundstykker, thé og kaffe kl. 10:00 i første parket med udsigt til det Sydfynske Ø-hav på adressen Løgismose Skov 18.

Så sadler vi op og kører i kortege ad de smukke, små fynske veje gennem det sydvestfynske landskab for at vende tilbage til å-stedet Løgismose Skov, hvor vi pic-nic’er i vort eget gode selskab og med bilerne vendt ud mod den flotte udsigt.

Skulle vi ikke kunne se udsigten for regntåge – (it’s been known to’ve happened….?) – er der tag at søge ly under. Der er ligeledes WC’er på adressen – så vi dækker for alle eventualiteter ?

Tid: 30. maj 2020, kl. 10.00

Start-/ slutsted: Løgismose Skov 18, 5683, Haarby (55.1776*N, 10.0714*E)

Tilmelding til Michael på Michaelbhvorslev@gmail.com/ 5120 2720 senest d. 25. maj 2020.

Vel mødt – vi ses derude

Bedste TR hilsner

Michael