Nordisk Træf i Danmark

Nordisk Træf i Danmark

Tid: fredag den 17. – søndag den 19. august 2018.

Vi kan i år præsentere en nyhed, Nordisk Træf, som erstatter Øresund Rundt, og som den første gang skal foregå i Danmark. Vi satser på, at det bliver en succes, som kan blive en tradition, og gå på skift mellem vores søsterklubber i Norge, Sverige og Danmark. Træffet strækker sig over en weekend fra fredag til søndag, og vi håber at rigtig mange af vores medlemmer, vil bakke om omkring dette nye tiltag.

Sted: Hotel Kystvejens Konferencecenter, Kystvej 26, 8500 Grenaa, Danmark.  

Weekendens program er som følgende:

Fredag den 17. august:

Kl. 15.00: Der er indkvartering på Hotel Kystvejens Konferencecenter www.kysthotellet.dk  mellem kl. 15.00-19.00, hvor der serveres kaffe og kage.

Kl. 19.00: Her serveres der en let aftenbuffet (drikkevarer er for egen regning).

Herefter er aftenen alene afsat til socialt samvær, dækspark mm.

Lørdag den 18. august (køretur ca. 100 km):

Kl. 8.00-10.00: Stor morgenbuffet.

Kl. 10.00: Her starter vi alle op og kører sydpå mod Ebeltoft. Vi får alle udleveret en picnickurv som vi senere skal indtage.

Kl. 11.00: Vi ankommer til Ebeltoft hvor vi parkerer ved Glasmuseet www.glasmuseet.dk som ligger nede ved havnen. Her går vi alle ind og ser på de arbejdende værksteder, glaskunst og meget andet. Lige ved siden af ligger Fregatten Jylland www.fregatten-jylland.dk , som man også er velkommen til at besøge, hvilket dog er for egen regning.

Kl. 13.00: forlader vi Ebeltoft og kører videre mod Kalø Slotsruin  www.visitdjursland.com/kaloe-slotsruin-gdk605879

Kl. 13.30: ankommer vi til Kalø Slotsruin hvor vi tager picnickurven frem, og spiser den medbragte mad, og ser slotsruinen og området omkring, som har store nordiske relationer.

Kl. 15.00 vi starter igen op, og drager ad de snoede veje tilbage mod hotellet, hvor resten af eftermiddagen er til fri disposition.

Kl. 18.30: mødes vi alle til en velkomstdrink.

Kl. 19.00: Vi sætter os til bords for at indtage en 3-retters menu (drikkevarer er for egen regning).

Søndag den 19. august (køretur ca. 90 km):

Kl. 8.00-10.00: stor morgenbuffet. Efter morgenmaden pakker vi alle, afregner og forlader hotellet.

Kl. 10.00: Vi starter igen vores TR biler op og drager mod Mariager, hvor vi undervejs krydser Randers fjord med Udbyhøj Færgen www.randersfjord-faerger.dk/sejlplan som er kabeltrukket.

Kl. 13.00 ankommer vi til Mariager på Café Saltbøssen www.saltboessen.dk som ligger helt ned til fjorden, og hvor vi skal indtage en lækker fiskebuffet (drikkevarer er for egen regning).

Kl. 15.00: efter at have indtaget maden på Café Saltbøssen, er weekendens arrangement slut, og vi drager alle hjemad.

Prisen for dette arrangement er kr. 1.600,- pr. person beregnet på 2 personer i 1 dobbeltværelse. Tillæg for enkeltværelse kr. 400,-

Ud over drikkevarer til de forskellige måltider er alt som er nævnt inkluderet i prisen.

Tilmelding og indbetaling skal være senest 30. april 2018. Se vedlagte tilmeldingsblanket i Newsletter 1, januar 2018, som skal udfyldes og sendes/mailes til pj@jorgensen-sonner.dk

Karin og Peter Jørgensen

06,01,18kystvejens-konferencecenter_indgang